Create Denmark og Viaplay enige om forlængelse af rettighedsaftale

I Nyheder af Create Denmark

En forlængelse af den eksisterende aftale giver ro på de økonomiske rammer, forklarer Create Denmarks direktør.

Viaplay og Create Denmark har netop forlænget den eksisterende rettighedsaftale, så den nu løber til og med december 2025. Det fortæller Create Denmarks direktør, Kasper Banlusak Halkier:

“Vi i Create Denmark glæder os over, at der var enighed om en forlængelse af de eksisterende aftalevilkår for Viaplays rettighedsbetaling. Det betyder, at der er ro på de økonomiske rammer for både Viaplay og Create Denmarks medlemsorganisationer i en rum tid,” forklarer Kasper Banlusak Halkier, som ikke ligger skjul på, at han håber, Viaplay snart igen melder sig som en væsentlig producent af dansk tv-fiktion:

“Sammen med de mange danske rettighedshavere håber vi selvfølgelig på, at Viaplay inden længe får vendt udviklingen og kan sætte gang i deres fiktionsudvikling igen,” siger han.

Ingen grund til at frygte deadline

Inden længe påbegynder Create Denmark og Netflix forhandlingerne om den rettighedsaftale, der udløber ved årsskiftet. Selv hvis parterne ikke får indgået en ny aftale inden da, skal rettighedshavere ikke være nervøse for tingenes tilstand:

“Vi har allerede aftalt en videreløbsklausul, som sikrer, at den nuværende rettighedsaftale fortsætter, indtil vi har fået en ny aftale på plads,” forklarer Kasper Banlusak Halkier.